Tronsalen

Den ovale Tronsal anvendes af Dronningen til den store nytårskur og ved ambassadørmodtagelser. Fra Tronsalen er der udgang til balkonen, hvor udråbelsen af de danske monarker finder sted.

Salens to tronstole stammer fra det andet Christiansborg og er tegnet af slottets arkitekt C.F. Hansen.

Tronsalen er udsmykket med et stort loftsmaleri af Kræsten Iversen, der illustrerer sagnet om Dannebrog, der faldt ned fra himlen i Estland i 1219 under slaget ved Lyndanis og vendte et truende nederlag til sejr.

Sidst opdateret::  13. september 2012
Tronsalen på Christiansborg Slot