Bag Christiansborg Slot ligger den store ridebane med tilhørende staldbygninger og ridehus. Ridebaneanlægget, der blev opført 1738-45 af arkitekterne Elias David Häusser og Nicolai Eigtved, er i dag det eneste tiloversblevne fra det første Christiansborg Slot. Det rummer stadig De Kongelige Stalde, hvis heste den dag i dag bliver trænet på ridebanen.
Historie
Da Christian 6. var blevet konge i 1730, besluttede han at lade det forbyggede og utidssvarende Københavns Slot rive ned. I 1733 tog arkitekten Elias David Häussers fat på opførelsen af et storslået barokslot, der fik navnet Christiansborg efter kongen.
I 1738 var arbejdet med hovedslottet så vidt fremskredet, at man kunne tage fat på Ridebaneanlægget, der indgik i det samlede slotsprojekt. Ridebaneanlægget er i dag det eneste bevarede fra det første Christiansborg Slot. Det består af to symmetriske fløje med en lige, lav og smal staldbygning, fulgt af en høj bred bygning og en smal, krum staldbygning, hvorefter en smal længe i én etage danner afslutning ud mod Frederiksholms Kanal.
Opførelsen af den nordre fløj gik i gang 1738 efter Häussers tegninger, og den stod færdig i 1742. Her blev den høje bygning indrettet som ridehus. Byggearbejderne på Søndre Ridebanefløj blev begyndt i juni 1740, men stoppede i efteråret pga. problemer med materialeforsyninger. Først i januar 1744 kunne arbejdet genoptages, nu under den unge arkitekt Nicolai (Niels) Eigtveds ledelse.
Eigtveds større artistiske formåen resulterede i en smukkere udformning end i nordfløjen, med toscanske marmorsøjler og prydvaser. Der blev indrettet stalde i hele fløjen, så i november 1745 kunne ikke mindre end 87 rideheste og 165 køreheste tage plads i de nye staldbygninger.
Hofteateret og De Kongelige Stalde
I 1766-67 indrettede arkitekten N.H. Jardin et hofteater i etagen over den store staldbygning. Teatrets lokaliteter er i dag ramme om Teatermuseet.
I løbet af 1900-tallet blev hestene gradvis fortrængt af biler, men der er stadig ca. 20 heste opstaldet i De Kongelige Stalde. I begyndelsen af 1970'erne blev museet De Kongelige Stalde og Kareter indrettet i den søndre fløj. Museet er åbent for publikum.
Marmorbroen og pavillonerne
I det oprindelige projekt var Ridebanefløjene forbundet med en portbygning mod Frederiksholms Kanal, og en oplukkelig bro skulle lede over kanalen. Slotsbygningskommissionen var ikke helt tilfreds med forslaget og bad de to unge arkitekter i Kongens Bygningsvæsen, Nicolai Eigtved og Lauritz de Thurah, udarbejde et alternativt forslag.
Det alternative forslag omfattede en fast bro over Frederiksholms Kanal som hovedadgang til slottet og to portalpavilloner, der flankerede en åben gennemkørsel og samtidig dannede afslutning på Ridebanefløjene. Både bro og pavilloner var holdt i den nye rokokostil. Eigtved, der var hovedmanden bag projektet, fik overdraget ansvaret for projektet.
Resultatet blev en elegant bro, sandstensbeklædt med medaillonudsmykninger af billedhuggeren Louis-Augustin Le Clerc. Fortovene blev belagt med norsk marmor - måske kommer navnet Marmorbroen heraf - og kørebanen blev smukt brostensbelagt.
Pavillonerne stod ikke tilbage for broen i pragt. De blev beklædt med sandsten fra Sachsen, og billedhuggeren J.C. Petzold forestod en rig udsmykning af de konkave tage med regentparrets spejlmonogrammer og fire figurer på hvert, symboliserende regentparrets gode egenskaber. De indvendige dekorationer blev udført af hofstenhuggermester Jacob Fortling. Broen og pavillonerne stod færdige i 1744.
Restaureringen 1978-1996
I Kulturbyåret 1996 afsluttedes den mangeårig restaurering af hele Ridebaneanlægget. Marmorbroen med Pavillonerne blev restaureret 1978-1996 med Erik Hansen som arkitekt, mens Ridebaneanlægget blev restaureret i 1985-1996 med kgl. Bygningsinspektør Gehrdt Bornebusch som arkitekt.
Christiansborg Ridebane ejes af staten ved Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme og stilles til rådighed for Hoffet og Folketinget. Desuden har Højesteret og Teatermuseet lokaler her.
Sidst opdateret:: 9. april 2013
