Velkommen til Christiansborg Slot

Christiansborg Slot på Slotsholmen i København har en mere end 800 år lang historie som rigets magtcentrum, og i dag rummer slottet flere institutioner af central betydning.

Folketinget råder over de fleste af lokalerne på slottet, men også Statsministeriet og Højesteret har til huse her. Desuden står dele af slottet til rådighed for Kongehuset, nemlig De Kongelige Repræsentationslokaler, Christiansborg Slotskirke og det meste af Ridebaneanlægget.

Utallige er de dramatiske begivenheder og fascinerende menneskeskæbner, der har udspillet sig på dette sted gennem århundrederne. Her på siderne kan du læse mere om slottet og de mange spændende oplevelser, der venter de besøgende.

Sidst opdateret::  26. marts 2013