Kong Erik Glipping anlagde i 1268 en borg ved rigets sydgrænse som værn mod hertugdømmet Slesvig. Borgen fik navnet Koldinghus efter den by, der var vokset op ved grænsen. Under Christoffer af Bayern byggede man i 1447 en ny nordfløj i teglstensmur. Vestfløjen blev opført ca. 1475 af Christian 1.
Christian 3. og Dronning Dorothea
Under Christian 3. og Dronning Dorothea 1536-59 blev syd- og østfløjen opført og borgen ombygget til et slot i den nye renæssancestil. Koldinghus Slot blev Christian 3. og Dorotheas residensslot, og her havde Dronning Dorothea enkesæde indtil sin død i 1571.
Sin karakteristiske profil fik Koldinghus omkring 1600, da Christian lod nordfløjen forhøje med en etage og samtidig opførte Kæmpetårnet, der fik sit navn efter de fire kæmper, der engang stod på hvert sit hjørne. I dag er kun den ene, Herkules, tilbage. Derudover blev trappetårnene i gården fornyet og udsmykket med sandstensportaler.
Svenskekrigene og spanske tropper
Svenskekrigene i 1657-60 gik hårdt ud over slottet, men det blev genopbygget straks efter fredsslutningen. Omkring år 1670 fik Staldgården sin nuværende udformning. Frederik 4. byggede i 1720-26 slottet om efter barokkens krav om orden og regularitet. Således blev etagerne gjort lige høje og facaderne fik nye vinduer, anbragt på række og i ensartet rytme.
Koldinghus' brand
I 1808 nedbrændte slottet under spanske troppers indkvartering. Frederik 6. besluttede efterfølgende at slottet ikke skulle genopbygges men henligge som ruin.
Museet på Koldinghus blev stiftet i 1890 og kunne rykke ind på slottet, efter nordfløjen var genopført i 1892. I 1915 var vestfløjen indrettet således at arkitekten Jørgen Hansen Kochs bibliotekssal fra Det Kgl. Bibliotek kunne genopstilles her. I 1935 var kirke og riddersal overdækket med flade tage og Kæmpetårnet genopført ved kgl. bygningsinspektør Viggo Norn. Syd- og østfløjen lå endnu i ruiner.
Sidst opdateret:: 28. september 2012
