Rosenborg Slots historie

Rosenborg Slot blev oprindelig opført af Christian IV som et landligt lysthus, men frem til 1624 blev det udbygget til det nederlandske renæssanceslot, som vi kender i dag. Slottet rummer i dag De Danske Kongers Kronologiske Samling med interiører, portrætter og kunsthåndværk fra Christian IV´s til Frederik VII´s tid. På Rosenborg Slot kan du også opleve Christian V's gobeliner og besøge skatkammeret, hvor de stærkt bevogtede kronjuveler opbevares.

Slottets historie

I februar måned 1606 opkøbte Christian IV 46 private grunde uden for Københavns nordøstlige voldanlæg. En del af disse lagde han sammen til en lysthave - senere Kongens Have. Her opførte han en murstensbygning i to etager, med et spirprydet trappetårn mod sydvest og en karnap mod nordøst. Med sin omgivende voldgrav, der havde vindebro mod nord, stod bygningen færdig i 1607. Tre år senere blev et porttårn opført ved broen.

Slottet udbygges

Efter Kalmarkrigens afslutning i 1613 kastede Christian IV sig atter over byggeaktiviteterne. Bygningen blev udvidet mod nord og gjort dobbelt så lang, nu med to karnapper mod nordøst og et trappetårn i midteraksen. Mod nord indrettede kongen et rum, kaldet Vinterstuen, med 75 nederlandske malerier, indkøbt på én gang i Antwerpen, indfældet i væggenes panelværk. Rummet står næsten uændret i dag. 1615 stod slottet færdigt til indflytning, men kongen fortsatte udvidelserne i 1616-24. Huset blev forhøjet med en etage og nordøstfacadens karnapper blev til spirprydede tårne. På sydvestsiden opførtes det nuværende Store Tårn. Øverste etage indrettedes med en sal, kaldet Den Lange Sal, i husets fulde længde. Christian IV, der var en omsorgsfuld far, udsmykkede salen med 24 malerier med motiver, der skulle virke opdragende på hans børn.

Kongens yndlingsresidens

Med det trappetårn, kgl. bygmester Hans van Steenwinckel den Yngre i 1634 tilføjede på østfacaden, lå Rosenborg Slot nu i sin endelige form: Et tæt, sluttet, velproportioneret bygningsanlæg, opført i tidens nederlandske renæssancestil med røde mursten med grå sandstensdekorationer. Slottet var omgivet af fuld voldgrav. Hovedadgangen var over nordsidens vindebro, men der var også udgang til haven i sydsiden ad Grønne Bro. Bygningsværket, med undtagelse af trappetårnet fra 1634, er muligvis tegnet af Christian IV, der selv ledede opførelsen. Rosenborg var hans yndlingsresidens, og det var her han døde i 1648.

Fra kongebolig til museum

Efter opførelsen af Frederiksberg Slot, først i 1700-tallet, var Rosenborgs tid som kongebolig forbi. Slottet var allerede i Frederik III's tid, fra ca. 1658, blevet benyttet til opbevaring af kongefamiliens personlige kunstskatte, og tjente nu fremover udelukkende dette formål. I 1833 besluttede Frederik VI at gøre slot og samling til museum. Museet åbnedes for publikum i 1838. Som noget nyt i udstillingssammenhæng blev samlingen ordnet således, at ruminteriørerne kronologisk følger de kongelige generationsskifter. Ved Enevældens ophør i 1849 blev slottet statsejendom og i 1854 blev samlingen efter overenskomst med Frederik VII et såkaldt løsørefideikommis, arvelig fra konge til konge.