Kalender

LØRDAGE & SØNDAGE FRA 1/2-20/4 2025

Særrundvisning: Magt & Magi

Følg med på en rundvisning i udstillingen Magt & Magi, hvor vi skal møde tre virkelige kvindeskæbner fra nogle af Danmarks mest berømte hekseprocesser.
Vi skal på en rejse tilbage i tiden til Christian 4.s tid - og ned under jorden til ruinerne af hans slot, Københavns Slot og fangetårnet Blåtårn.
Her kommer vi helt tæt på Maren Splids, Christenze Kruckow og Maren Ringsbjerg, som alle har det til fælles, at Christian 4. personligt involverede sig i deres sager og fik dem hentet til sit slot i København.
some_1_magt_magi_9770

LØRDAG-SØNDAG FRA 08/02-30/03 2025 (UDSOLGT)

Særrundvisning: Kongens Christiansborg

Tag med på rundvisning, og kom helt tæt på den kongelige gerning på Christiansborg Slot. I mere end 1000 år har der siddet en konge eller en dronning på den danske trone. I århundreder regerede de fra Danmarks mest magtfulde ø, Slotsholmen, hvor Christiansborg Slot står i dag. Her udfører H.M. Kong Frederik 10. en række af sine officielle pligter som Danmarks regent, bl.a. nytårskur, audienser, statsråd, og kongelige fester.

Christiansborg_Slot-Tronsalen_2083-foto_Roberto_Fortuna

LØRDAG D. 22/3 OG SØNDAG D. 23/3 2025

Mød heksen: Rundvisning og Hekseritual i Magt & Magi

Rundvisningen starter oppe i slottets strålende Riddersal. Danmarkshistoriske gobeliner pryder salens vægge og fortæller i festlige farver om kongernes store bedrifter. Særligt Christian 4. får lov til at folde sig ud - han står i forreste række, når krigen raser, sætter gang i fantastiske bygningsværker og får masser af børn. Men helt ude i gobelinens yderste kant, dør en kvinde på bålet, dømt for hekseri. På hans vagt.
Hvorfor er det, at hekseprocesserne eksploderer i antal i Christian 4.s regeringstid? På rundvisningen dykker vi nu ned i mørket, ned i de underjordiske ruiner af Københavns Slot og fangetårnet Blåtårn, hvor tre kvinder sad fængslet for trolddom. I udstillingen Magt & Magi får du historierne om deres hårde skæbner, og vi søger svarene på, hvorfor Christian 4. fik dem bragt til sit slot.
Mød heksen

Daglige omvisninger kl. 11 & 13 (Inkluderet i entrébilletten)

Der er dagligt omvisninger på Christiansborg Slot, hvor vores omvisere fortæller om slottets historie, funktion, arkitektur og udsmykning.

Kl. 11.00 - De Kongelige Repræsentationslokaler (på dansk)

Kl. 13.00 - Dronningens Gobeliner (på dansk)

Kl. 15:00 - De Kongelige Repræsentationslokaler (på engelsk)

Varighed: ca. 50 min.
Pris: inkluderet i entréprisen.
Bemærk: Det er ikke nødvendigt at reservere plads på omvisningerne.

omvisning_gobelin_buro_jantzen

Udstillinger

SÆRUDSTILLING I RUINERNE UNDER CHRISTIANSBORG SLOT

Magt & Magi - dømt som heks på Kongens slot

Kan opleves indtil den 27. april 2025.

Magt og Magi

Året rundt

BØRN OG UNGE

Stop tyven på Christiansborg Slot

Hvornår: Alle dage
Varighed: Cirka 45 min
Pris: Inkluderet i billetprisen

Museums+Mysteriet+foto+Thorkild+Jensen+1690x830

AUDIOGUIDE

Rejs ind i historien i Bjørn Nørgaards Gobeliner

Hvornår: Alle dage
Varighed: Cirka 45 min.
Pris: Inkluderet i entreprisen

Useeum+guide+gobelinerne_Thorkild+Jensen+1690