28.06.2024 - 15.09.2024

TECHNO MYTHOLOGIES

WANG & SÖDERSTRÖM

Techno Mythologies

- nyskabende kunstudstilling i Christian IV’s Bryghus

Tag med på en rejse gennem Christian IV’s ikoniske bryghus, og oplev hvordan lyd, lys, digitale og fysiske værker skaber en sanselig kunstoplevelse i kontrast til de kongelige skulpturer, når vi i samarbejde med kunstnerduoen Wang & Söderström og kurator Majken Overgaard slår dørene op for udstillingen Techno Mythologies den 28. juni.

Det er første gang at Christian IV’s Bryghus åbner som udstillingssted for samtidskunst i større skala. I en sanselig totalinstallation undersøger Wang & Söderström teknologiens og techgiganternes indflydelse på vores samtid. Ved at udfordre og udvide vores sanseapparat er det målet at inddrage publikum i udforskningen af nye narrativer omkring den teknologi, der fylder i vores allesammens liv.

Hold øje med denne side, og følg med på vores Instagram og Facebook for mere information.

27.09.2024 – 27.04.2025

MAGT & MAGI

Foto: Ditte Marie Walter Tygesen

Dømt som heks på Kongens slot

- Udstilling i ruinerne under Christiansborg Slot

Historien om de danske hekse er spundet sammen af myter og mysterier. Kom med på en rejse tilbage til renæssancen i de mørke ruiner under Christiansborg Slot, når vi fortæller historien som den virkelig var, på stedet, hvor det skete. 

I Ruinernes kommende udstilling, Magt og Magi, møder du tre kvindeskæbner fra nogle af Danmarks mest berømte hekseprocesser. Kom helt tæt på Maren Splids, Christenze Kruckow og Maren Ringsbjerg, som alle har det til fælles, at Christian 4. personligt involverede sig i sagerne og fik dem hentet til sit slot. Hvem var de anklagede? Og hvorfor fik kongen bragt dem til sit slot, når han var så bange for dem? 

Siden her opdateres løbende, men følg også med på vores Instagram og Facebook, hvor du kan komme helt ind bag kulissen i tilblivelsen af den storslåede udstilling.